Vintage HiFi - 1954
Ny Pick-up arm
En original konstruktion, som bevirker en væsentlig forbedret sporing
(Wireless World, oktober 1954)

Alle almindelige grammofonplader fremstilles ved at et skærehoved bevæges hen over pladen, idet det følger en radius til denne. For at opnå ideel gengivelse, skulle afspilnings-pick-up'en bevæge sig på samme måde hen over pladen, idet der ellers opstår forvrængning på grund af ukorrekt sporing. I praksis er et sådant system imidlertid vanskeligt at konstruere, idet friktionen i systemet vil blive for stor til at tillade afspilning af microrille-plader (L. P.).


Kurver, som viser sporingsfejlen som funktion af afstanden fra pladens centrum (a) optimal anbringelse af B-J armen,
(b) og (c) B-J armen flyttet 3.5 mm bort fra den optimale anbringelse.
(d) fejlkurve for almindelig pick-up arm af samme længde (20 cm), armvinkel 23°, overlapning 13 mm.

Man benytter derfor en drejelig pickup arm, som bøjes og som gives en vis overlapning for at give den bedst mulige tilnærmelse til korrekt sporing. Som det vil fremgå af figuren, får man imidlertid sporingsfejl på 3-4°, når armen skal have en rimelig længde (ca. 20 cm).

Disse fejl er reduceret væsentligt ved en ny armkonstruktion, som er udviklet af det engelske firma Burne-Jones & Company, Ltd. Der benyttes to arme af forskellig længde og med forskelligt omdrejningspunkt. Disse arme er fastgjort drejeligt til det stykke, som bærer pickup hovedet. Herved holdes pick-up hovedet meget nær ved den ideelle tangentiale stilling, uanset afstanden fra centrum. Geometrien er vanskelig at overse, men fotografiet, som viser pick-up'en i tre forskellige stillinger, giver et godt indtryk af, hvad der sker, når pick-up'en bevæger sig hen over pladen.


Sammensat fotografi af den nye pick-up arm i tre forskellige stillinger.
Foto: Wireless World.

_____________________________________________________________________________


Langspilplader for Musikyndere
Radio EKKO, september 1954

Hvor er de moderne Langspilplader en Velsignelse for Musikyndere!

De muliggør Aflytningen ef en Symfoni uden bestandige Afbrydelser for at skifte Plader, og overlade sin fine Safirpickup og Pladespiller til mere eller mindre tilfældige "Pladevendere" vil kun de færreste Grammofonentusiaster vel vove. Nu kan man - med en enkelt Pladevending - klare en hel Symfoni eller et andet Stykke god Musik uden at skulle flytte sig fra den (magelige) Plads i Stuen, hvor man finder det bedst at være - enten Hensynet saa er den bedste akustiske Placering eller maaske mere komfortable Hensyn gør sig gældende. Ganske vist er LS-Pladerne dyrere end de normale 78-Omdrej­ningsplader, hvis man tager Plade for Plade, men sammenholder man en LS-Symfonis Pris med Prisen paa de fem-seks normale" Plader, er Forskellen ikke stor - og undertiden endogsaa i LS'ens Favør.

For at opnaa en virkelig fin Gengivelse fra Langspilpladerne skal man naturligvis have en velegnet Forstærker og en godt sleben Safirpickup, men desuden skal Frekvenskorrekturen ligge noget anderledes end ved 78'erne. Hvad Behandlingen af LS-Pladerne angaar, skal man selvfølgelig være forsigtig med dem. En enkelt "knaldet" Plade betyder jo her noget andet end ved Normalpladerne, men ogsaa bortset fra saadanne fatale Uheld hør man udvise særlig Omhu med LS-Pladernes Opbevaring og Behandling.

Man bør altid opmagasinere LS-Pladerne i vandret Stilling. De skal ligge fast an mod Bunden paa den Skuffe eller Hylden paa den Reol, hvor de skal opbevares.

Vanskeligheden ved at sætte Pickupnaalen lige præcis i Lederillen kan overvindes ved en Smule øvelse. At nogle af disse LS-Plader "knitrer", skyldes elektrostatiske Opladningen; men hvis man eftørrer Pladen med en ganske let fugtet Klud inden Afspilningen, høres der ingen elektrisk Støj.

Da Rillerne i LS-Pladerne er skaaret med en meget ringe Afstand, skal man vare sig for nogen Form for "sideværts Træk" paa Pickuparmen. Denne maa ikke udsættes for Spænd eller Tryk, og hvor der bruges automatisk Stopanordning, maa denne være af virkelig god Konstruktion, saa at den ikke bremser Tonearmen op under Afspilningen af den sidste Del af Pladen. Men bortset fra dette Fonhold, fra Tonekorrektionen o. s. v. er 33-O/M- Pladerne akkurat lige saa nemme at have med at gøre som de ældre 78'ere, og Fordelene ved dem vil man hurtigt opdage.

_____________________________________________________________________________



Støj bekæmpes med støj
Af civilingeniør Palle Juul

Et amerikansk radiotidsskrift bragte i april 1952 som en aprilspøg en artikel om et mærkeligt apparat, som skulle neutralisere støj ved at opfange den i en mikrofon, forstærke den og gengive den med den oprindelige styrke, men 180° faseforskudt. Den originale lyd og lyden fra højttaleren skulle så ophæve hinanden. Det var ikke meningen, at denne artikel skulle tages alvorligt, men mange læsere tog den bogstaveligt og sendte bladet forespørgsler om yderligere detailler. Der er øjensynlig et behov for et sådant apparat, som kan neutralisere støj.

Dette har man også indset blandt akustikerne, som udfører et stort forskningsarbejde på dette felt med Dr. Harry F. Olsen fra RCA i spidsen. De hidtil benyttede støjdæmpningsmetoder med lydabsorberende materialer er fortrinlige ved middel- og høje frekvenser, men mister deres effektivitet, når der er tale om lave frekvenser. For eksempel findes der bogstavelig talt ingen højfrekvent støj i en flyvemaskines velpolstrede kabine, men den dybe brummen fra motorerne går igennem med usvækket styrke. I deres søgen efter metoder til at dæmpe lavfrekvent støj måtte RCA-teknikerne finde på noget andet og kastede sig over resonatorer og lydbølger i modfase.


Fig. 1, Forsøg med lyddæmpning ved hjælp af resonatorer.

At få lydbølger i modfase til at ophæve hinanden er ikke nogen ny ide. Mange studenter vil nikke genkendende til forsøgsopstillingen i fig. 1. De to krukker afstemmes til resonans med stemmegaflen ved hjælp af de forskydelige glasplader, som er anbragt over deres munding. Når de to krukker er rigtigt afstemt og rigtigt placeret i forhold til hinanden, vil man bemærke en kraftig reduktion i lydstyrken.

Kunne man så ikke bruge sådanne simple resonatorer til støjdæmpning? Det kan gøres, men metoden har alvorlige mangler. Ved lave frekvenser ville resonatorerne blive meget store og klodsede. Endvidere er deres resonans temmelig skarp. For at dække frekvensområdet fra 30 til 200 Hz skulle man ifølge Dr. Olson have et batteri på 20 resonatorer med et samlet rumfang på 1,5 kubikmeter.

Den elektroniske lyddæmper kan bringes til at opføre sig som en hel række individuelle resonatorer, idet den absorberer lyden over et bredt udsnit af de dybe frekvenser. Den består af mikrofon, forstærker og højttaler, arrangeret som vist på fig. 2. Signalets fasedrejning er justeret således, at højttalerens output tjener til at reducere lydtrykket omkring mikrofonen. Apparafuret må opfylde nogle ret specielle krav. Højttaleren er f. eks. kun 3 tommer (7,5 cm) i diameter (for at begrænse kabinettets størrelse), men til trods herfor skal den have en egen resonansfrekvens på 30 Hz for at kunne arbejde så effektivt som muligt ved lave frekvenser. Højttaleren er monteret i en åbning i en lydtæt kasse, som har til opgave at forhindre højttalerens bagudstråling i at gøre sig gældende. Også mikrofonen er en speciel type med særlige lavfrekvensegenskaber og fasekarakteristiker.


Fig. 2. Den elektroniske støjdæmper. Mike = mikrofon. SPKR = højttaler.
Amplifier = forstærker, Enciosure kabinet. Absorbing-materiel = lyddæmpende materiale.

_____________________________________________________________________________

Mikrofonen vendes i retning af den lyd, som skal undertrykkes og er afskærmet fra lyden fra sin egen højttaler. Apparatet, som fylder mindre end 0,02 kubikmeter, kan benyttes til at fjerne støj enten i et bestemt punkt eller over et større område.

Ønsker man at bekæmpe støjen i et bestemt punkt, anbringer man apparatet i dette punkt. Man kunne f. eks. tænke sig at anbringe apparatet i ryglænet på et sæde i en flyvemaskine, hvorved støjniveauet kunne sænkes 10 - 20 db. Man kan også tænke sig at opsætte apparatet med en støjende maskine, således at man deducerer i det område, hvor arbejderens hoved normalt befinder sig under hans betjening af maskinen.

Skal man foretage støjdæmpning over et større område, må man benytte et større antal støjdæmpere. Fig. 3 viser således, 'hvordan man ved hjælp af tre apparaturer kan støjdæmpe et hjørne af et lokale.

En anden mulighed er at opsætte et antal enheder omkring det punkt, hvor støjen frembringes. På den måde kunne man nedsætte støjen omkring eksplosionsmotorers udblæsningsrør o. 1.


Fig. 3. Lyddæmpning i hjørne af et lokale.

Ref. Sound destroys sound. Radio - Electronics. August 1954.

_____________________________________________________________________________



Planer for Danmarks dækning med FM-radiofoni og fjernsyn
Af civilingeniør Gunnar Pedersen.
Forkortet gengivelse af foredrag ved telefoningeniormødet i Aarhus i januar 1954, gengivet i "Teleteknik", juli 1954

Omkring den 15. juni 1954 vil den nye langbølgesender i Kalundborg blive sat i gang med en effekt på 150 kW. Når det sker, har vi nået afslutningen af udvidelsesprogrammet for de danske radiofonistationer på mellembølger o.g lang- bølge, og de danske stationer vil da sende med den maksimalt tilladte effekt efter den gældende frekvenspian. Da denne plan, København-planen, ikke vil blive revideret foreløbig, i hvert fald næppe før omkring 1958, må vi indstille os på, at aflytningsforholdene for den almindelige radiofoni her i landet ikke kan blive forbedret på en følelig måde i den kommende tid.

Da der stadig findes flere lande, der endnu ikke har udbygget deres mellembølgestationer til den maksimalt tilladte styrke, ligesom der findes enkelte lande, som ikke er bundet af planens bestemmelser, og som derfor vil kunne oprette stationer uden for planen, må der regnes med den mulighed, at de danske radiofonifrekvenser kan blive udsat for kraftigere forstyrrelser udefra i de kommende år.

Der kunne måske være mulighed for at lappe lidt på forholdene ved at bygge flere småstationer på de internationale fællesfrekvenser, idet dette kan ske inden for planens rammer, men erfaringen med disse småstationer, f. eks. i Aalborg og Tønder, har vist, at det er en dyr og lidet effektiv måde til opnåelse af radiofonidækning. Om aftenen, når man har mest brug for gode modtageforhold, er disse stationers rækkevidde begrænset til et par kilometer på grund af interferens fra udlandet, der er så kraftig, at kun feltstyrker over Ca. 25 mV/m kan modtages forstyrrelsesfrit.

Det har vist sig, at der i realiteten kun er to muligheder for at sikre alle landets lyttere bedre aflytningsforhold. Den ene mulighed for at anvende trådradio, den anden mulighed er at vælge FM-radiofoni. Grunden til at man her i landet har valgt at gå ind for FM og ikke trådradio, er bl. a. det forhold, at landets store befolkningstæthed bevirker, at det er økonomisk uoverkommeligt at foretage dækning ved hjælp af FM-stationer. Men hertil kommer yderligere det for Danmark specielle forhold, at mindre end halvdelen af landets lyttere har telefon. Indførelse af trådradio her i landet ville derfor gøre det nødvendigt at opbygge et omfattende og kostbart ledningsnet. Hertil kommer endelig den almindelige betragtning, at indførelsen af trådradio kræver en betydelig anlægskapital, hvilket efter vor opfattelse medfører en stor økonomisk risiko på et område som radiofonien, hvor den tekniske udvikling er så ualmindelig hurtig, og hvor der er fare for, at store og kostbare anlæg kan blive forældet på et tidligt tidspunkt.

Beslutningen om at vælge FM-radiofoni i stedet for tråd- radio blev i realiteten taget for ca. 5 år siden, da man vedtog at opføre en FM-station i København, og udviklingen siden da har vist rigtigheden af den på det tidspunkt tagne beslutning. FM-aflytningen er blevet meget populær, og der anskaffes kombinerede AM-FM-modtagere i stort antal landet over, til trods for at kun København har FM-stationer.

Siden da er fjernsynet blevet en realitet her i landet, idet der gennem et par år har været regelmæssige udsendelser over senderen i København. Stadig større befolkningsgrupper er blevet klar over, at fjernsynet indebærer mulighed for at blive al den største betydning for os alle i de kommende år. En betydning, der meget vel vil tåle sammenligning med bogtrykkunstens opfindelse og radiofoniens nuværende betydning.


Fig. 1. Plan for bygning af FM-radiostationer.

Radiorådet og bevillingsmyndighederne har derfor truffet principiel beslutning om, at Danmark skal fjernsynsdækkes i løbet af de kommende 4-5 år.

Det må, ud fra et rent teknisk og økonomisk synspunkt, hilses med glæde, at der samtidig er truffet beslutning om den landsomfattende indførelse af FM-radiofoni, idet fjernsynets indførelse landet over vil lettes i betydelig grad ved sammenbygning af stationerne for FM-radiofoni og fjernsyn. Dette er en naturlig teknisk følge af, at der anvendes frekvenser al samme størrelsesorden, og at der følgelig i det væsentlige stilles de samme krav til stationernes placering.

_____________________________________________________________________________

Medens stationerne for mellem- og langbølge så vidt muligt er anbragt i lavtliggende, fugtigt terræn, søger man at lægge stationerne for FM og fjernsyn på de allerhøjeste og mest fritliggende bakketoppe. Det er derfor naturligt at kombinere stationsnettet for FM med stationsnettet for fjernsyn, medens det ikke på forhånd er særlig fristende at kombinere de nye stationer med de eksisterende mellem- og langbølgestationer.

De fornødne internationale aftaler blev truffet ved den europæiske radiokonference for VHF-frekvenser, der afholdtes i Stockholm i 1952. Stockholm-planen er udarbejdet på et rent teknisk grundlag, og der er gjort de største anstrengelser for at få det bedst mulige resultat på det foreliggende grundlag.

Jeg skal ikke her komme nærmere ind på konferencens filosofi og dens resultater i almindelighed, men skal holde mig til de resultater, der direkte berører de danske interesser. Ved Stockholm-planen er hele Nordeuropa dækket med et sammenhængende net af fjernsynsstationer, og det vil også efter et nærmere studium kunne ses, at det er et "fastslået" net, således at der ikke kan pilles væsentligt ved en enkelt station, uden at dette influerer på alle de andre. De danske planer for landets dækning med FM-radiofoni og fjernsyn er udarbejdet inden for rammerne af Stockholm- planen. Disse planer er nu endelig godkendt, og det kan ventes, at arbejdet med stationernes bygning landet over vil foregå så hurtigt, som det er praktisk gørligt med vore relativt begrænsede resourcer.

Stationer for FM-radiofoni.

Der er overalt regnet med, at begge programmer udsendes, idet samtlige stationer udstyres med to sendere, der ved passende filtre kan tilsluttes den samme antenne. De samlede udgifter til de nye FM-radiofonistationer er anslået til ialt 6-7 mill. kr. Årstal for ibrugtagningen af de nye stationer tillige med deres omtrentlige dækningsområder er angivet på fig. 1. Der er herved kun angivet gennemsnitsværdier for sendernes rækkevidde, og der er således ikke taget hensyn til de topografiske forhold, der kan medføre ret betydelige ændringer af mere lokal karakter.

I henhold til Stockholm-planen regnes der ved FM-radiofoni med en minimal felt styrke på 250 µV/m for landområder og 1000 V/m for byområder, og de angivne cirkler svarer hertil.

Det første - og formentlig vanskeligste - problem bliver dækning af Bornholm med FM-radiofoni. De topografiske forhold på øen medfører særlig udbredelsesmæssige vanskeligheder, idet de fleste af byerne kommer til at ligge i skygge af klipperne, og man kan derfor ikke regne med en så stor dækningsradius som ved stationerne i den øvrige del af landet. Forholdene er endnu vanskeligere i dette tilfælde end i bjergene, hvor byerne som regel ligger i dale, og hvor reflektioner fra modstående bjergsider vil medvirke til at give en brugelig feltstyrke. Programoverføringen fra København vil i den første periode finde sted ved hjælp af det eksisterende telefonkabel gennem Sverige, og der kan derfor opnås en kvalitet svarende til almindelig telefongengivelse. Forhåbentlig vil der inden længe kunne stilles bedre programkanaler til rådighed.

Sønderjylland vil blive dækket ved hjælp af en station med 30-60 kW udstrålet effekt og med en antenne anbragt i toppen af en Ca. 150 m høj barduneret stålmast.

Formentlig vil stationen blive anbragt i nærheden af Rangstrup ca. 20 km vest for Aabenraa. Programmerne tænkes overført fra København ved særlige kabelkredsløb, der tillader overføring af radiofoniprogrammer af høj teknisk kvalitet.

Aarhusstationen er tænkt placeret på Søsterhøj, syd for byen, og dens udstrålede effekt vil blive Ca. 10 kW. Placeringen af de øvrige stationer er endnu ikke fastlagt. Der er grund til at pege på det forhold, at den samlede udgift til dækning af landet med FM-stationer for to forskellige radiofoniprogrammer kun udgør Ca. 7 mill. kr. Dette kan virke noget overraskende i betragtning af, at udgifterne ved at dække Danmark med eet program (program II) på mellembølge udgjorde omtrent det samme beløb. Forklaringen er dels, at FM-radiofoni klarer sig med væsentlig ringere feltstyrke, og dels at sendernes effekt er mindre, idet man med fordel kan benytte sendeantenne med stor forstærkning, f. eks. 10 gange.

Den foreslåede udbygning af et landsomfattende FM-net vil sikre de danske lyttere særdeles gode aflytningsforhold, og som det fremgår af de nævnte beløb, vil det ikke medføre uoverstigelige anlægsudgifter.

Stationer for fjernsyn.

De nye stationers beliggenhed og rækkevidde samt årstal for ibrugtagning fremgår af fig. 2.


Fig. 2. Plan for bygntg af fjernsynsstationer.

_____________________________________________________________________________

Den nye København station tænkes opført på et højtliggende terræn i byens nordvestlige yderkvarter. Mastehøjden bliver formentlig 150-200 m og den udstrålede effekt ca 10 kW for billedsenderen og 3 kW for lydsenderen. Billedkanalen tænkes overført fra radiohuset ved hjælp af en mikrobolgeforbindelse. Det ventes, at der bliver gode modtageforhold i København samt i Roskilde, Køge, Hillerød og måske Helsingør. I landdistrikterne ventes forholdene at blive tilfredsstillende ud til Ca. 50 km fra stationen.

Aarhusstationen er tænkt kombineret med den planlagte FM-station, således at mast og bygning bliver fælles for FM-radiofoni og fjernsyn. Rækkevidden ventes at blive Ca. 30-50 km alt efter terrænforholdene. Detaillerede planer for den videre udbygning af fjernsynsnettet landet over er ikke udarbejdet, men stationerne vil formentlig kunne kombineres med de planlagte FM-stationer, hvorved betydelige besparelser vil kunne opnås. Under denne forudsætning vil udgifterne til bygning af fjernsynsstationerne formentlig beløbe sig til ialt Ca. 8-9 mill. kr. foruden udgifterne til radiokæderne.

Ved gennemførelsen al denne plan vil der være opnået en i det væsentlige landsomfattende fjernsynsdækning. Dog vil modtageforholdene i visse dele være af en noget ringere standard end ønskeligt, hvilket navnlig betyder, at en tilfredsstillende modtagning vil være betinget af, at der anvendes gode antenner med retningsvirkning ved modtagningen, således at forstyrrelser fra andre sendere på samme frekvens kan udelukkes.

Planen er koordineret med den svenske plan på en sådan måde, at der på begge sider af Sundet under gunstige forhold skulle være mulighed for modtagning af fjernsynsprogrammerne fra København og Hørby på de samme modtage- anlæg, når det svenske fjernsyn engang udbygges.

Som det fremgår af det foregående, vil udgifterne til fjernsynsdækningen al landet ikke være særlig afskrækkende. Det danske fjernsyns største vanskelighed i de kommende år bliver sikkert de store programudgifter og vanskelighederne ved at fremskaffe det fornødne programmateriale. Et land som Danmark med kun eet sprog og med stor befolkningstæthed har de bedste betingelser for at opnå relativt lave tekniske udgifter pr. fjernseer. Men programudgifterne er i nogen grad uafhængig af landets størrelse, idet fjernseerne i et lille land ganske naturligt har de samme ønsker med hensyn til programmernes kvalitet og varighed som fjernseerne i de større lande. Dette forhold vil let kunne medføre meget store programudgifter pr. fjernseer her i landet. Det allerværste vil måske endda blive at få rådighed over tilstrækkelig megen kunstnerisk talent inden for landets grænser.

Det er af denne grund, at Danmark og andre mindre lande må være stærkt interesseret i at udnytte mulighederne for programudveksling med andre lande enten ved hjælp af film eller ved direkte programoverføring specielt af aktuelle begivenheder.

Radiokæder for fjernsynsoverføring.

Der arbejdes stadig med spørgsmålet om, hvorledes fjernsynsprogrammerne bedst kan overføres fra København til fjernsynsstationerne ude omkring i landet. Det vil muligvis ske ved hjælp al en mikrobølgekæde over Samsø, idet man herved vil kunne drage nytte al de eksisterende relæstationer ved Roskilde og Skamlebæk, se fig. 3, men der er også mulighed for, at der vil blive oprettet en radiokæde over Sjælland-Fyn.

Da der i forbindelse over Samsø indgår relativt lange strækninger, hvor radiobølgerne må passere hen over havet, og da dette på grund af atmosfærens tilbøjelighed til lagdeling over havoverfladen skaber specielle vanskeligheder for udbredelsen af mikrobølger, er der afholdt en række transmissionsforsøg på frekvenser omkring 1800 MHz (ca. 17 cm) mellem Skamlebæk og Samsø. Disse forsøg er endnu ikke afsluttet, og det vil først kunne fastslås, hvorvidt denne forbindelse vil være fuldt tilfredsstillende, efter at der er foretaget supplerende forsøg i de i transmissionsmæssig henseende særlig vanskelige forårsmåneder.


Fig. 3. Projekteret radiokædenet for fjernsyn.

Af hensyn til økonomien søger man så vidt muligt at kombinere radiokæder for fjernsyn med radiokæder for flerkanaltelefoni. En fælles udnyttelse al tårne med strømforsyningsanlæg m. v. vil i alle tilfælde betyde nogen besparelse, og det er muligt, at mikrobølgeudstyr i visse tilfælde med fordel kan anvendes såvel til flerkanaltelefoni som til fjernsyn. Radiokæderne for fjernsynsoverføring vil blive anlagt og drevet af post- og telegrafvæsenet, og de vil blive udlejet til statsradiofonien til brug ved fjernsynsudsendelserne. I København vil telefonbygningen på Borup allé muligvis blive knudepunktet for fjernsynets radiokæder, bl. a. af hensyn til at få den bedste tilknytning til telefonnettet.

Det er al stor betydning for den internationale udveksling al fjernsynsprogrammerne, at man har udviklet en teknik, der muliggør udveksling af billeder med forskellig linieantal, således som det f. eks. demonstreredes ved kroningen i London.

_____________________________________________________________________________

Bølgebånd, kanaler og frekvenser

Danmark disponerer over en lang række frekvenser for radiofoni og TV indenfor de forskellige bølgebånd, en del af disse frekvenser er forbeholdt udsendelser, der foretages af statsradiofonien. Til dette formål er der følgende bølgelængder til rådighed: 1 station i langbølgebåndet, 4 stationer i mellembølgebåndet, og 1 station i kortbølgebåndet samt på UKB et antal frekvenser for FM og TV. Der sendes 2 radiofoniprogrammer og et TV-program.

Nyhedens interesse og det, der kommer til at indvirke mest på radiohandelen i Danmark i de kommende år, er opbygningen af det danske stationsnet for FM og TV. Foreløbig er disse frekvenser kun taget i anvendelse indenfor det Stor-Københavnske område, men i de kommende år vil den store udbygning finde sted. I nedenstående oversigter er de endelig fastlagte frekvenser trykt med halvfed skrift, og de frekvenser, der er afsat som reserver, og frekvenserne for de resterende stationer er trykt med almindelig mager skrift. For de endelig fastlagte stationers vedkommende er tidspunkterne for stationernes ibrugtagning anført med halvfed skrift, for de øvrige stationer er anført de terminer, der er fastlagt ved hele udbygningen af nettene. Stationerne vil blive koblet sammen gennem et link-net med undtagelse af FM-senderne på Bornholm, der foreløbig vil få forbindelse med København g ennem et telefonkabel over Sverige.


Frekvenser for FM

Frekvenserne for FM er placeret indenfor det såkaldte bånd II, der ligger mellem 80 og 120 MHz, de enkelte kanaler er ikke nummererede, da sendefrekvenserne ikke er nøjagtig de samme i de forskellige lande.

Frekvenser for TV

Frekvenserne for TV ligger fordelt i bånd I og III. Bånd I dækker fra 47 til 68 MHz, og bånd III går fra 165 til 230 MHz. Bånd I indeholder kanalerne 1-4, og bånd III har kanalerne 5-10. Stationerne vil enten sende med vandret (v) polarisation eller med lodret (l) polarisation, idet man har foretaget en fordeling, der skulle sikre mest mulig mod interferens fra andre heriblandt udenlandske TV-stationer. Lyden sendes på FM og billedet på AM.

Antenner for UKB

Det er en given ting, at man ikke slipper så let fra antenneinstallationerne ved FM og TV, som man har kunnet gøre det ved almindelig radiofoni. De ultra-korte-bølger kræver afstemte antenner, og bølgernes udbredelse kræver tillige hensigtsmæssigt konstruerede og vel anbragte antenner, I og omkring København har man haft rig anledning til at bekræfte dette, og selv om vi, når det nye stationsnet tages i brug kan regne med langt større sendeeffekter end det, der er til rådighed nu, er det en given sag, at antennerne er betingelsen for, at der kan modtages ordentligt, Enhver radiohandler må indstille sig herpå, såfremt han selv og branchen skal have held til at fremme interessen for modtagelse på UKB og dermed for FM og TV.

UKB-udbredelsen foregår som bekendt i praktisk talt rette linier set fra modtagelsesstedet mod stationen, dvs, at disse høje frekvenser kun i ganske ringe grad følger jordens krumning, og da der i almindelighed ikke finder nogen reflektion sted fra de højere lag, er stationernes rækkevidde sædvanligvis begrænset til horisonten set fra senderantennen. Denne begrænsede rækkevidde tillader, at der kan etableres flere stationer på samme frekvens, blot afstanden er tilstrækkelig stor mellem stationerne, og det muliggør samtidig, at man kan tillade sig at arbejde med meget brede bølgebånd, hvilket er nødvendigt, når man arbejder med TV-udsendelser,

For at få de bedst anvendelige antenner arbejdes der med afstemte enheder dvs. antenner, der er afstemte til den bølgelængde, stationen arbejder med. Antennerne konstrueres i almindelighed som dipoler eller udviklede former heraf. Uden at skulle komme ind på de tekniske enkeltheder ved dipolantennerne, skal det kort nævnes, at en dipol består af to ledende stykker anbragt i forlængselse af hinanden og hver med en længde på knapt ¾ bølgelængde. En sådan antenne kaldes en simpel dipol, konstrueres den således, at den består af et materiale, der er bukket i facon som sen fladtrykt ringe, hvis længde er den samme som den simple dipol, og hvis udtag ligger midt på den ene side, kaldes den en foldet dipol. Over disse to grundformer bygges flerelementtyperne op. Forskellen på de to grundformer er, at den simple dipol har en impedans på omkring 70 Q og den foldede dipol en impedans på ca. det firedobbelte.

Frekvenser for FM


Frekvenser for TV

_____________________________________________________________________________

Radio EKKO, Januar 1954

Efter en længere Debat i Folketinget har man nu besluttet, at Fjernsynet skal bestaa, og at Forsøgsperioden altsaa er forbi. Den almindelige Radiolicens bliver forhøjet til 20 Kroner, saaledes som Statsradiofonien havde ønsket det.

For disse forøgede Indtægter forpligter Statsradiofonien sig til at dække Landet nogenlunde, ikke blot med Fjernsyn, men ogsaa - og forhaabentlig i første Omgang - med FM-Sendere.

En saadan Ordning maa hilses velkommen af os alle. Aflytningsforholdene er ikke alt for gode her i Landet. Nær ved Lokalstationerne kan man selvfølgelig udmærket høre de danske Radiofoniprogrammer, men kommer man længere bort fra Senderne, bliver det ikke saa godt; saaledes kan man bl. a. mange Steder i Jylland og paa Bornholm ikke med absolut Udbytte lytte til vore egne Radioprogrammer.

FM-Senderne, vil blive placeret saaledes, at den største Part af Landet vil blive FM-dækket, og hvad dette betyder, behøver vi næppe at understrege. Den Fremgangsmaade, som man bl. a. i Tyskland har fulgt for at sikre Lytterne en god Service, vil blive taget op herhjemme, og i Løbet af et Aars Tid vil vi rimeligvis allesammen kunne høre dansk Radiofoni nogenlunde uforstyrret.

For de Lyttere, for hvem Kvalitetsmodtagning af Radiofonien betyder noget, vil det være en meget betydelig Gevinst. Hidtil har Konstruktionen af virkelige Kvalitetsforstærkere jo ikke været af særlig stor Betydning, naar disse skulde anvendes til Radiomodtagning, og deres Hovedformaal laa i god Grammofon-

gengivelse. Man maatte hidtil arbejde med selektive Modtagere, fordi der var for voldsomme Forstyrrelser i Æteren til, at man kunde arbejde med saa store Baandbredder i Apparaterne - de høje Toner maa skæres fra, og det er jo dem, der betinger det troværdige Lydbillede. Desuden har nogle Stationer indskrænket deres Modulation saaledes, at de for at indrette sig saa godt som muligt overfor andre Radiofonier - har udsendt et begrænset Modulations­omraade.

Naar Frekvensmodulatieren kommer til, vil man kunne faa virkelig Fordel af Kvalitetsforstærkere og de moderne gode Højttalere. En Kvalitetsforstærker med en FM-Modtager foran vil bringe os Radiofoni med en Kvalitet, som man hidtil ikke har kunnet modtage. Ogsaa Friheden for Støj fra elektriske Installationer og Maskiner vil være et stort Plus, og ogsaa dette vil FM-Radiofonien bringe med sig.

Hvad Fjernsynet angaar, vil det nok vare noget længere, inden man kan sikre alle danske Lyttere god Modtagning af Billederne, og formodentlig vil Fjernsyns­modtagning foreløbig, paa Grund af den nødvendige høje Pris paa velegnede Modtagere, blive forbeholdt de mere bemidlede Dele af Lytterskaren.

Men det er først og fremmest Indførelse af FM-Radiofonien, det drejer sig om, og dels er allerede mange Industrimodtagere indrettet til Modtagning af FM, dels er en FM-Modtager hverken særlig kostbar at anskaffe eller vanskelig at bygge. Vi glæder os til at faa FM i Danmark og haaber, at det nye Aar vil bringe os et godt Stykke fremad mod Maalet: god Radiofonidækning af hele Danmark.

_____________________________________________________________________________

Radio EKKO, November 1954

Hvad er »3-D Radio«?

I tyske Radioindustrikredse er man begyndt at omtale de nye Modtager­modeller som "3-D-Apparater". Benævnelsen er naturligvis hentet fra den stereoskopiske Film, og Hensigten med at overføre dette slogan paa Radiomodtageren er at frempropagere de nye tyske Apparater som værende i Besiddelse af noget nyt - en Slags "Rumklang".

Som enhver af vore Læsere vil vide, er der paa Mellem- og Langbølgeomraaderne ikke megen Frekvensplads for Senderne, idet disses Frekvensafstand skal være 9kHz, hvilket altsaa vil sige, at de ikke kan moduleres med højere Toner end 4,5kHz. Men ogsaa en Toneskala op til denne Topfrekvens kan give et godt Lydbillede - og ganske særligt da, naar man har vænnet sig til det.

Derfor er man nu begyndt at indføre flere Højttalere i de nye tyske Modtagere, og det er særlig med Henblik paa Udstraalingen af de højeste Toner, at der er lagt stor Vægt paa Konstruktionen. Vi har selvfølgelig tidligere set saadanne Højttalergrupper benyttet, men almindeligvis anbragte man alle Højttalerne i Modtagerens Front, saa at Tonespektret blev udstraalet lige frem. Dette gav dog ikke noget godt Lydbillede, thi medens Mellem- og Bastonerne udstraaledes i en bred Vinkel, blev de høje Toner udstraalet i meget spidse Vinkler. Det resulterende Tonebillede afhang derfor i meget høj Grad af, hvor man befandt sig i Forhold til Modtageren.

Staar man lige for, vil de høje Toner virke generende og alt for dominerende, og stiller Man sig ud til Siden, vil Højtonehøjttalerne slet ikke høres - og Klangbilledet mister derfor sin Brillans. Man har søgt at klare Problemet ved at bruge de i Celler opdelte Højtonehøjttalere. Men hermed er Problemet ikke løst, for man maa huske, at samtlige Toner udstraales f remad - altsaa mod Lytteren - og Gengivelsen af et stort Orkester f. Eks. vil virke fremmed, idet man in natura jo hører Orkestrets Instrumenter fra flere Sider, medens de i Radioen kommer fra et enkelt Punkt.

Nu har tyske Radiokonstruktører fundet paa, at man skal lade den almindelige Højttaler straale fremad, som vi er vant til, medens Højtonehøjttalerne anbringes i Apparatets Sider og enten straales ud til Siderne eller fremad i mere eller mindre stumpe Vinkler. Efterhaanden ser det ud, som om man gaar over til en vis Standardisering her, idet de fleste Apparater har HT-Straalerne anbragt 90 Grader forskudt (Grundig dog 70 Grader).

Gennem Refleksion fra Væggene, sammen med den i sig selv "opdelte" Udstraaling, modtager Lytteren en Art stereofonisk Lydindtryk - man føler det, som var man til Stede i Koncertsalen. Denne Højttaleranbringelse er det, man kalder "3-D-Radio", og som man altsaa nu har indført i de bedre tyske Radiofonimodtagere for FM (og AM med for øvrigt).

Nu véd Læserne, hvad denne fine Betegnelse dækker over, og inden længe vil vi utvivlsomt ogsaa faa "3-D" eller "Rumklangradio" i danske Modtagere. Vor hjemlige Apparatindustri følger jo Udviklingen i vort sydlige Naboland med meget stor Interesse.

_____________________________________________________________________________

Safirstifterne til Grammofon-Pickups er allerede overgaaet af en ny „Naal”, denne Gang af Diamant, hvis Holdbarhed er langt større end Safirens. Diamantspidsens Form bibeholdes over en meget lang Afspilninstid. Det er Philips, der fremstiller de nye Diamantspidser, meddeler „Das Elektron”.

Hi-Fi der er den amerikanske Betegnelse for Kvalitetsgengivelse, er inde i et Klimaks i Staterne, hvor man først længe efter os i den gamle Verden tog sig af Kvalitetsgengivelse for Alvor. Men nu skal alting være "Hi-fi" i USA, og man ser en Del Forstærkere, som man vel ikke altid herovre vilde tillægge "Hi-fi"-Egenskaber. Men "Hi-fi" er ikke nok mere - saa det amerikanske "Audio Engineering Society" har foreslaaet at inddele Kvalitetsangivelserne i 4 Klasser: HF (high fidellty) er Anlæg, hvis gengivelse strækker sig fra 80 til 8000Hz. VHF (very high fidelity) er næste Klasse, og her skal Gengivelsen strække sig over 40 til 12.000Hz. Saa kommer UHF (ultra-high fidelity) mellem 16 og 20.000Hz, og endelig det allerfineste: SHF (super-high fidelity mellem 15 og 30.000Hz. Det lyder fornemt, men hvor mange har mon praktisk Glæde at SHF?

TV-Sender-Data

Den nye TV-Sender i Gladsakse arbejder med en meget høj Mast. Selve Masten staar på et 200m højt Taarn, som igen befinder sig 49 Meter over Havoverfladen. Antennen er 15 Meter høj, og dens Top rager altsaa 266 Meter til Vejrs. Masten med Antenne vejer 70 Tons.

Senderen er leveret af Marconi Wireless Telegraph Company i London, som her i Landet repræsenteres af A/S Sophus Berendsen.

Billedsenderens Effekt er omkring 4 Kilowatt, men Tonesenderen arbejder kun med 1,5kW. Frekvenserne er 62,26MHz for Billedet og 67,75 for Tonen. Der arbejdes med den europæiske Standard 635 Lnjer.

Det er Hensigten at overføre TV-Signalet over et speciakabel fra Radiohuset, men foreløbig sendes det over Mikrobølger.


Nyt Fabrikantfirma

Den Langsommelighed, hvormed Myndighederne udbygger Fjernsynet og FM-Radiofonien - for hvilke man forlods har taget sig betalt gennem Licensfor­højelsen fornylig - har uundgaaeligt skabt en "Vente og se"-Holdning hos mange Lyttere, hvad angaar Spørgsmaalet om Udskiftning af ibrugværende Radioapparater.

Den afventende Holdning er, naar det kommer til Stykket, ikke saa sagligt begrundet, som den ved første øjekast kunde se ud til, for Fabrikanterne har jo klogt foregrebet Udviklingen ved at bygge Apparaterne saadan, at de meget let kan tilpasses f. Eks. FM-Radiofoniens voksende Udbredelse.Man maa haabe, at Lytterne vil opgive denne uholdbare Ventepotitik - men den er der nu altsaa engang, og man kan sige sig selv, at den har ubehagelige Virkninger for Radiobranchen, der sandelig ikke har fortjent at skulle være Syndehuk for Myndighedernes Sendrægtighed. Det er i Dag ingen Dans paa Roser at være Producent af Radiomodtager­materiel - og paa denne Baggrund er det dobbelt imponerende, at to kyndige og erfarne Branchefolk har haft Mod og Tillid nok til at grundlægge et nyt Produktionsfirma. Den tidligere Direktør for Unica Radio A/S, Hans Jørgen Larsen, og tidligere Overingeniør i Firmaet Linnet & Laursen A/S, Herman Høedholt (OZ2KQ), har slaaet sig sammen om at oprette Interessentskabet Larsen & Høedholt med det Formaal at producere Radiofoni- og Fjernsyns­modtagere i Fabriken Ryesgade 51, København Ø. Etableringen er sket pr. 1. April 1954, og efter hvad der erfares, er Produktionen allerede i fuld Gang, idet Fabriken er sikret Beskæf­tigelse et godt Stykke Tid fremover.

Det er godt at se, at der midt i en "sur" Periode stadig er Vækstmuligheder for Foretagsomhed og Tro paa Branchens Fremtidsmuligheder.


"Füllschriftverfahren"

For flere kar siden omtalte vi udførligt den tyske Grammofon-Indspilnings­teknik, der kaldes "Füllschriftverfahren". Grundlaget var jo det, at man skærer Pladens Riller med varierende Amplitude i Forhold til Frekvens og Indmodu­lering. Man opnaaede ikke blot herved at faa "mere med" paa Pladerne, men ogsaa at blive i Stand til at skære disse med en kraftigere Dynamik end Normalpladerne.

Telefunken har sendt os en saadan Plade (VE9033), som bærer Forspillene til Operaen "Carmen"s første, anden, tredje og fjerde Akt. Musiken er sikkert velkendt - melodiøs og sangbar som den er. Det er jo det morsomme ved "Carmen", at Komponisten Bizet, der er Franskmand, har prøvet paa at medgive os en Slags "spansk" Stemning, som i Virkeligheden kun har meget lidt med spansk musik at gøre, men som for mange Mennesker er dette. Hvorom alting er. saa giver Carmen-Melodierne os alligevel et eller andet, som man genfinder, naar man kommer til det smukke Spanien, og god Musik er Operaen under alle Omstændigheder. Hvad specielt denne Plade angaar, er den en Fryd at lytte til. Naalestøjen er meget ringe, og Indskæringen er foretaget med virkelig Dygtighed. Dynamiken er intetsteds naaet for vidt; den er udmærket og virkelig værd at høre paa. I Forhold til de almindelige 78-Plader er den fremragende. Orkestret er Berlins Byorkester under Ledelse af Professor Artur Hother.

_____________________________________________________________________________

Nyt fjernsyn fra B&O

Model TV 509 RG (figur 3) er B. & O.s store model; den er en kombineret fjernsyns-radio-grammofon, d. v. s. et apparat al de helt store, med følgende bølgeområder:

AM: Lang, mellem, og tre kortbølgeområder, desuden FM: FM1, FM2 og FM3, og fjernsynskanalerne 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10. Det er altså et apparat, der forener alle de midler til underholdning og belæring, som radio, fjernsyn og grammofon i dag byder.

Grammofonafdelingen er forsynet med en pladeskifter, der kan afspille alle forekommende pladetyper.

Apparatet er, forsynet med en særskilt AM-del med sin egen antenneindgang. FM- og fjernsynsdelen har indgang for 75 ohm ubalanceret kabel (koaxial) eller for 300 ohm symmetrisk (twin lead).

Indgangstrinet er et PCC 84 i cascodekobling, og som oscillator og blander er brugt PCF 80. Svinghjulssynkroniseringen arbejder efter push-pull fasedetektor-princippet med stor stabilitet og undertrykte billedforstyrrelser. Et specielt kredsløb sørger for, at der altid er optimum af lodret definition, og ved styring af billedrøret på to elektroder er lysblink reduceret til et minimum.

Billedrøret er et MW 43-43 med 16.000 volt anodespænding.
AM-delen er en specialkonstruktion, forsynet med en mellemfrekvensforstærker med stor flankestejlhed, hvorved opnås høj selektivitet og stort frekvensområde.
Lavfrekvensdelen er der gjort meget ud af; den består af hele 4 rør: EF 40, ECC81 og 2 stk. PL82 i push-pull.

Skabet er udstyret med hele 3 højttalere med delefilter, hvoraf højtonedelen har den før omtalte tonespalte. Rørbestykningen er på denne måde temmelig omfattende og består af:
ECH81, EBF8O, 0A61, EM34, PCC 84, PCF 80, EF 80, EF 80, EF 80, EF 80, OA 60, EF 80, ECL 80, PCC 84, PCC84, EF 80, EB 91, EF4O,ECC81, EL 82, PL 82, ECL 80, PCF 80, ECC 82, EL 81, PY81, EY51.

Modtageren er udført til universal- drift, og ensretteranlæget er udstyret med ensretterventiler.



B&O Model TV 509 RG, 1954

_____________________________________________________________________________